Babysalmesang i Ellevang

Fredag den 1. september kl. 11.00 starter et nyt hold med babysalmesang

med musikpædagog Ingrid Oberborbeck.

Babyerne, som kommer med en eller begge deres forældre, skal være ca. 3-8 måneder gamle. Små børn i den alder har megen glæde af at høre de voksne synge, lave stemmelyde og svare på børnenes egne lyde. Det er dejligt at opleve de små børns opmærksomhed og fornøjelse, når de hører stemmernes musik.

Vi synger og danser med børnene i favnen gennem kirken til kendte salmer og sange. Kirkerummets akustik og den varme stemning hjælper også rustne og uøvede stemmer i gang.

Forløbet strækker sig over 10 gange på følgende datoer:

Den 1/9, 8/9, 15/9, 22/9, 29/9, 6/10, 13/10, 27/10, 3/11 og 10/11.

Alle er velkomne, men der kan maksimalt være 12 babyer – og deres voksne. Derfor bedes man tilmelde sig på kirkekontoret, tlf. 86 21 28 09.

 

 

Ingen begivenheder fundet.