TO KUNSTVÆRKER VED KIRKEBYGNINGEN

 

 

Tæt ved kirkens hovedindgang er rejst to skulpturer:

"Et Andreas Kors" samt  "Dagens Galskab ll".

Denne placeringen i det offentlige rum ved Ellevang kirke

betyder, at der kommer mange forbipasserende hver dag.

 

 

Erik Heide. "Et Andreas Kors"

Erik Heide, 1989

Kors til Ellevang Kirke -

Et Andreas Kors

"Et kors for stedet, hvor det gode budskab forkyndes.

På marken krydses min sti af rævens sti og danner korset på jorden.

Ovenover trækker to flyvemaskiner to rødmende striber,

de krydser hinanden og viser det samme kors.

Der opstår spænding/konflikt når ting krydses,

det drager os og fortæller os altid noget."

 

Morten Stræde. "Dagens Galskab ll"

Om Dagens Galskab ll

Morten Stræde

Billedhugger, professor ved Kunstakademiet

 

"Der er i alt fald tre forskellige måder, hvorpå man kan opstille kunstværker i det offentlige rum. Den første måde er, at kunstneren tidligt i processen deltager i tilrettelægningen af de omgivelser, som værket skal indgå i. Den anden er at kunstværket frembringes direkte til det sted, hvor det skal opstilles. Og endelig den tredje måde: At et allerede udført kunstværk opstilles på en plads, bestilleren angiver. Blandt kunstnere er der udbredt enighed om, at det stedsspecifikke kunstværk er det mest tilfredsstillende. Man kan i hvert fald sige, at de tre forskellige strategier fordrer meget arbejdsformer og forskellige sensibiliteter.

Sammenhængen mellem kunstværket og dets sted er meget vigtig, hvis man skal undgå det, som nogen kalder kulturel forurening. Når figuren er givet, som det var tilfældet ved Ellevang kirke, stiller det store krav til placeringen. For via placeringen kan figuren og stedet indgå i en nær dialog, og dermed få samme kvalitet som det specifikke kunstværk. Placeringen ved Ellevang kirke er på mange måder mindre udsat end det ofte er tilfældet med offentlige skulpturer. Kirkebygningen er tegnet af fremtrædende arkitekter. Den er udsmykket med skulpturer i tæt samklang med huset. Området rundt om bygningen præges af at mange mennesker lever og færdes der. Det er altså et rum, som på forhånd er fyldt med betydning. Der er på forhånd et rum, som skulpturen kan gå i dialog med.

I tilfældet med "Dagens Galskab ll" er der tale om en skulptur, som langt fra har haft sit blivende sted, hverken i skabelsen af den, eller i dens videre færd. Den blev udført til en udstilling på Sophieholm ved København. Selvom den skulle stå ude, udførtes den i gips. Efter en meget regnfuld udstillingsperiode, hvor skulpturen sugede hundredvis af liter vand på trods af en forseglet overflade, blev den fragtet til Stockholmfor for dér at indgå i en udstilling. Under transporten ødelagdes den til ukendelighed, dels på grund af vand den havde suget, dels på grund af hårhændet behandling. I stedet for at afskrive figuren som tabt valgte jeg at genskabe figuren efter de brokker, der var tilbage. Det viste sig at blive en meget givende arbejdsmetode, også i senere sammenhæng, hvor ødelæggelsen ikke er gået forud. For ved at udføre en ting, eller dele af en ting, to gange får man et overskud til i anden omgang at præcisere og detaljere og oven i købet være virituos, uden at den kunstneriske intensitet går tabt. Resultatet blev "Dagens Galskab ll", som blev støbt i bronze i Holland og udstillet blandt andet på Veksølund og Charlottenborg og i Rom lige inden opstillingen i Risskov.

En af de ting, som er vigtigst når man arbejdermed skulptur, er hvordan figuren står. Hvordan rører den verden? For Dagens Galskabs vedkommende rejser den sig fra sit underlag i et spil mellem regler for arbejdet med formerne, og en bevidst glemsomhed som tillader formerne at udvikle sig. Figuren kommer derved til at stå og vibrere i feltet mellem det, biologer kalder "tilfældighed og nødvendighed", når de taler om biologisk skabelse og udvikling. Helt konkret får det den effekt, at skupturen bliver uforudsigeligt formmæssigt. Man kan ikke regne ud fra skulpturens ene side, hvordan den ser ud på den anden. Beskueren er altså nødt til at bevæge sig omkring skulpturen, for at tilegne sig den. Og netop bevægelsen rundt om tingen er en anden af grundbetingelserne for skulptur. Den enkelte må med sin fysiske bevægelse og sin mentale opmærksomhed lære figuren at kende.

Det er et stort ansvar at opstille Kunstværker i det offentlige rum. På museet eller galleriet, hvor kunst sædvanligvis vises, betaler publikum entré, og viser derved på forhånd sin interesse for at træde i dialog med kunstværkerne. Kunstværker opstillet i det offentlige rum presser sig på over for mennesker, som ikke nødvendigvis har bedt om at bruges til noget rent praktisk. De taler ved deres tilstedeværelse om andre sider af tilværelsen og andre egenskaber ved det rum vi omgives af. De er forsvarsløse. De kan ikke forbruges, og ikke mindst: de giver ikke svar. Derimod vender de spørgsmålene som stilles til dem tilbage mod den spørgende, som kan indtage to positioner overfor det "anmassende" kunstværk. Enten afvisning af det, eller hvis interessen og nysgerrigheden er til stede, brug af kunstværket til at se nyt, høre nyt og tænke nyt. Endelig sker det for offentligt opstillede kunstværker, at omgivelserne langsomt vænner sig til dem. Deres nyhedsværdi slides af,  ligeså provokationen, og tilbage står forhåbentlig et kunstværk, som har så megen formel sammenhængskraft, at det stadig kan hviske sine spørgsmål.-"

 

"Dagens Galskab ll" blev ved kirkens jubilæum udlånt af Statens Kunstfond, og er i dag kirkens ejensdom.

På biblioteket Aksen i Asnæs står i foyeren en tilsvarende "Dagens Galskab" -  støbeform i plast.  Læs her