Du er her: 
lørdag24feb2018

Café Koncert med Nancy Harms (USA) og jazztrio

lørdag24feb2018 kl. 14:00 - 16:03

Café Koncert med Nancy Harms (USA) og jazztrio

Så er der igen cafékoncert i Ellevang kirke, hvor dørene åbnes kl. 14.00 til kirkens mødesal med gratis stort kagebord, kaffe og te. 

Kl. 14.30 vil Bærentzen/Ramsbøl/Templeton Trio i samarbejde med den eminente vokalsolist Nancy Harms fra New York levere musikken ved denne koncert under mere uformelle rammer.
 
Trioen har tidligere gæstet Ellevang sammen med Nancy Harms og huskes både for det blændende sammenspil og enestående solistiske præstationer.
Den talentfulde sangerinde har i Danmark bl.a. haft succesfulde koncerter på “The Standard” i Kbh., Musikkens Hus i Aalborg, Dexter i Odense og Værket i Randers. Ellers har hun turneret i Norge, Italien, England og USA, bl.a. på Birdland og Kitano i New York, Sunset/Sunrise i Paris og Herr Nielsen i Oslo. Nancy Harms’ mange udgivelser har fået store roser bl.a. i The Wall Street Journal (5 stjerner), NPR, All About Jazz og Jazz Weekly.
Se og lyt endvidere på www.nancyharms.com

Nancy Harms (NYC), sang
Mads Bærentzen, klaver
Morten Ramsbøl, bas
Janus Templeton, trommer