Du er her: 
søndag17mar2019

Gudstjeneste og sognedag

søndag17mar2019 kl. 10:00 - 11:00

Gudstjeneste og efterfølgende foredrag ved Ingrid Ank, Leder af Grundtvig akademiet 

2. søndag efter faste.

Efter Gudstjenesten er der sognedag, hvor Ingrid Ank vil holde foredrag

Åndsfrihed – et bedre alternativ til tolerance

Ved Ingrid Ank, Leder af Grundtvig-akademiet og formand for foreningen Åndsfrihed.

Åndsfrihed forbinder vi med den enkeltes frihed til at tænke, tro og mene, hvad hun vil, og dermed med retten til at skille sig ud fra de andre, gå imod strømmen eller passe sig selv. Men hvis vi bare lod hinanden i fred i tolerancens hellige navn, gav det ikke mening at tale om åndsfrihed, for åndsfrihed handler også om, at vi vil hinanden noget, og at vi har frihed til både at kritisere hinanden og til at forsøge at overbevise hinanden (så længe det foregår uden vold) – både om politiske budskaber, religiøse sandheder eller ateistiske ditto. Åndsfrihed handler derfor også om friheden til mission. Man kan tale om et kollektivs åndsfrihed – f.eks. et religiøst mindretals – og man kan tale om familiens åndsfrihed i form af forældrenes ret til at give tro eller ikke-tro, traditioner og kulturelle skikke videre til deres børn. Åndsfrihed er derfor lige så meget friheden til at skille sig ud fra mængden som friheden til det fælles. Foredraget vil forsøge – med hjælp fra Grundtvig, Hal Koch og Hannah Arendt – at folde åndsfrihedstanken ud og præsentere den som et ’bedre alternativ til tolerance’.