Du er her: 
lørdag21mar2020

Retræte i Ellevang Kirke

lørdag21mar2020 kl. 10:00 - søndag22mar2020 kl. 12:30

Som tidligere inviteres der atter til retræteweekend i foråret i Ellevang Kirke.

Vi mødes lørdag formiddag kl. 10.00 og tilbringer dagen sammen indtil kl. 17, så skilles vi og går hver til sit til en om muligt rolig lørdag aften hjemme hos os selv. Vi mødes igen søndag morgen kl. 8.30 og afslutter vores retræteweekend over en kop kaffe efter gudstjenesten. Weekenden slutter senest kl. 12.30. 

Under de to retræter, der inviteres til i løbet af vinteren og foråret, vil vi hver gang om lørdagen arbejde med et problemfelt, der er vigtigt for os hver især i stilhed og eventuel samtale. Søndag morgen arbejdes der med søndagens evangelietekst, og man deltager i gudstjenesten i vågen opmærksomhed med det problemfelt, hver især har arbejdet med om lørdagen.

Weekendretræten gennemføres med min. 4 og max. 15 deltagere. Alle er velkomne under forudsætningen først-til-mølle-princippet. Retræten er på følgende dage: 21.-22. marts. Tilmelding til undertegnede på pius@post.tele.dk, sms eller tlf. 40 17 63 11.
Pia Elisabeth Pedersen