Du er her: 
onsdag22apr2020

SANGE OM KRIG OG SORG - 75 år efter krigens slutning

onsdag22apr2020 kl. 19:30 - 20:30

ENSEMBLE HERMES (strygeorkester)
Annemette Pødenphandt, sopran
Maria Eshpai, klaver

Værker af Eisler, R. Strauss og Gorecki

Entré 50 kr. Forsalg her.

Med koncerten ​”Sange om Krig og Sorg”​ mindes Ensemble HERMES og sopranen Annemette Pødenphandt 2. Verdenskrig her 75 år efter krigens slutning. 
Krig er uløseligt forbundet med minder, med trangen til at glemme, men samtidigt også med ​frygten for at glemme. For kan det gentage sig? Og hvordan kan vi mindes den for at undgå gentagelsen? Hvordan kan vi tale om dét, som vi efterhånden kun husker som civilisation, men ikke som mennesker? Kan vi søge tilflugt og redning i musikkens ikke-sprog? Disse spørgsmål vil vi forsøge at bringe frem og overveje sammen med vores publikum, takket være et program bestående af 3 komponister, der på hver sin måde forholdt sig til krig og sorg. Eisler, Strauss og Gorecki skrev fra positioner som eksileret, besætter og besat og danner dermed i forening en helhedsfortælling bestående af programmets værker.
Annemette Pødenphandt ​er en lyrisk sopran og performer, som debuterede fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2016.
Maria Eshpai er en talentfuld russisk pianist med uddannelse fra både Moskva og Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.
Ensemble Hermes er et ungt dynamisk strygeorkester, som består af en række talentfulde solistklasse musikere, der allerede har en mangeårig erfaring i ind- og udland.

Koncerten er støttet af Augustinusfonden, Toyota-fonden og Århus Kommunes Musikpulje.