Du er her: 

Tanker på 4. søndag efter påske

Af Pia E. Pedersen

Pludselig skinnede et lys rundt om Paulus, da han var på vej til Damaskus. Han faldt til jorden, og der blev sagt til ham: ”Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig. Han blev kaldt på af Jesus, og hans liv ændrede retning.

Han kunne ingenting se, ikke finde vej, men måtte lade sig lede.

Lige nu er vi alle sammen ramt af coronakrisen, og ingen af os ved helt endnu, hvordan og hvor meget vores liv kommer til at ændre retning.

Det er svært at navigere i for mange, at finde vej i- ikke at vi er blinde, men vi behøver hjælp- og tillid til, at nogen kan hjælpe – helt lavpraktisk i hverdagslivet og også med håb og mod, trøst og tillid.

Paulus blev hjulpet på sin vej. Han blev døbt og ændrede retning. Han blev sat ind i fortællingen om Jesus Kristus.

I den fortælling er håbet altid på dagsordenen. I den fortælling er livet altid større end døden.

I den fortælling bliver vi gjort frie. Frie til at kunne se livet i en større sammenhæng end det, der kan måles og vejes.

Frie til at lade os fylde af et mysterie, der ikke kan gribes og sættes på formel, og som dog kan fylde os med Ånd og åbne vore øjne, så vi ser verden på en ny måde.

Det er nødvendigt lige nu.

Det er altid nødvendigt.

Det er nødvendigt hver dag.

Det er at leve under nådens fortegn.

Det er ubegribeligt, og det griber os.

Det fylder os med nyt håb, nyt mod, ny retning.

Se jeg gør alting nyt – igen og igen.

 

Efter inspiration fra epistel og evangelielæsning til 4. søndag efter påske. Hvis du har lyst til at læse teksterne står de i Apostlenes Gerninger Kapitel 9 vers 1-8 og i Johannesevangeliet kapitel 8 vers 28-36.

Find teksterne på Bibelselskabets hjemmeside

Glædelig søndag.

Pia Elisabeth Pedersen

Del dette: